Dronningholms Allé
På en af Holtes smukkeste beliggenheder med direkte udsigt over Holte Sø ligger denne markante villa fra begyndelsen af det 20. århundrede. Projektet omfattede en totalrenovering af den eksisterende bygning samt en ny tilbygning, der tilfører huset en moderne dimension, samtidig med at dets historiske identitet er bevaret.
Særligt arbejdet med de eksisterende detaljer har været centralt. Oprindelige vinduer, proportioner og arkitektoniske elementer blev restaureret og integreret i en ny helhed, hvor moderne materialer og skræddersyede løsninger skaber en naturlig dialog mellem gammelt og nyt.